VOSK historie

VOSK blev stiftet i 1988 som et resultat af at flere og flere ryttere havde fundet sammen om at ride og få undervisning hos Sigrid B.Christensen på Jonsholm i Bakkebølle.

Med rideklubbens etablering blev faciliteterne på Horsholm,Lergravej 14, taget i brug. Ridehus blev opført, udendørsbaner anlagt og den eksisterende stald indrettet til både rideskoleheste og private opstaldere. 

I 2010 blev der opført en ny stald for rideskolens heste. Den fungerer som løsdriftsstald med dertilhørende striglepladser, vandspiltov, opvarmet sadelrum og rytterstue.
 
Ponyer og heste som bruges i rideskolen ejes af Sigrid B. Christensen. Hestene er stabile og rolige. De er trafikvante og vant til at blive redet i skoven såvel som på bane og i ridehus.
 
Udover rideskolen, har klubben i alle år været aktiv stævneafvikler inden for DRF's distrikt 5. Klubben er hvert år vært for 2-3 klubstævner og/eller C-stævner. Derudover tilbyder klubben også breddeaktiviteter for sine medlemmer, så som pony-lege, orienteringsridt og fælles rideture i skoven.
 
Det er glæden ved heste, som er i centrum på VOSK.
 
Vil du vide mere om klubbens historie, så læs Hanne Christensens artikel fra 2003. Klik her.

DE STØTTER OS